Adgangskrav

Adgangskrav til akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning eller enkelte moduler er

  • relevant erhvervsuddannelse (EUD), eller
  • relevant grunduddannelse for voksne (GVU), eller
  • gymnasial uddannelse (HHX, STX, HTX og HF)

Desuden mindst 2 års relevant erhvervserfaring

  • efter gennemført adgangsgivende uddannelse
  • kan dog opnås sideløbende med adgangsgivende relevant erhvervsuddannelse (EUD)

Institutionerne optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til § 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Kontakt den skole, hvor du ønsker at gennemføre uddannelsen vedr. kompetencevurdering.

Særligt vedr. profilen Ejendomsmægler

Hvis du allerede har f.eks. en erhvervsakademiuddannelse eller en kandidatuddannelse og vil være ejendomsmægler, kan du tage tillægsuddannelse/tillægsfag fra Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning.

Hvilke og hvor mange fag, der skal til, kommer an på hvilken uddannelse, du har. Oversigten her kan guide dig på vej.

Læs mere på Dansk Ejendomsmæglerforenings hjemmeside.

Undervisningens opbygning

Undervisningsforløbet, herunder datoer, planlægges særskilt på de enkelte skoler. Typisk afholdes undervisningen som anført herunder.

  • Fagmoduler på 10 ECTS: 5 dage og 2 aftener eller 12 aftener. Bemærk dog at Samfundsøkonomi afholdes som 5 dage og 4 aftener eller 14 aftener.
  • Fagmoduler på 5 ECTS: 3 dage
  • Afgangsprojekter: Der er ikke undervisning, da der er individuel vejledning.

Uddannelsens opbygning

overblik-over-fag